Opslag

Windows Superbruger-tips

Her er nogle tips til Windows 11.

Windows Superbruger-tips

Genvejstaster

Udvalgte genvejstaster i Windows

GenvejstastHvad gør den?Kommentar
Ctrl + Shift + EscÅben joblisteDet er også muligt at højreklikke på processlinjen og vælge joblisten herfra, så man ikke skal bruge Ctrl + Alt + Delete
Win + EÅben Stifinder 
Win + IÅben Indstillinger 
Win + LLås computerenEfterlad din computer sikkert
Win + PSkift præsentationsvisningBrugbart hvis du har flere skærme tilkoblet
Win + SÅben Windows SøgningAlternativt kan du også trykke på Win-tasten og begynde at skrive.
Win + VÅben udklipsholderSe tekst og billeder, som du har kopieret over den seneste tid
Win + .Åben emoji-vælger 
Win + MellemrumSkrift tastatursprogHvis du har flere sprog installeret på dit tastatur, fx Dansk, Engelsk og Græsk, kan du hurtigt skifte mellem dem
Win + piletastFlyt et vindue rundt 
Prnt Scrn eller Prt ScTag skærmbilledeSe overskriften Klippeværktøj

Udvalgte genvejstaster i Stifinder

GenvejstastHvad gør den?Kommentar
F2Omdøb filMarker en fil og tryk på knappen
F5Opdater vinduetKan også bruges i browsere, hvor den især er brugbar som Ctrl + F5
Alt + pil opGå en mappeniveau op (tilbage) 
Ctrl + Alt + NOpret ny mappe 
Ctrl + FSøg på siden 
Ctrl + TÅben ny fane i StifinderKun for Windows 11

Klippeværktøj

Brug Klippeværktøj på Windows til at tage skærmbilleder/screenshots.

Du kan desuden aktivere knappen Print Scrn på dit tastatur til at aktivere knappen.
Åben Windows Indstillinger –> Tilgængelighed –> Tastatur –> Brug tasten PrintScrn til at åbne skærmbillede

Har du overvejet, hvordan du navngiver dine filer, så du altid kan finde dem.
I langt de fleste tilfælder er titelen, som noget har på forhånd, nok.
Men hvad med noter fra undervisning, referarter eller regninger, som skal sorteres i rækkefølge?

Her anbefaler jeg altid formattet YYMMDD som det første i filens navn - dvs. år måned dato. 250816 svare til d. 16. august 2025.
Jeg bruger aldrig DDMMYY, fordi det forvrænger sorteringen. Se herunder

Eksempel på DDMMYY

Normalt sortes filer efter navnet på den. Lad os bruge et eksempel i formattet DDMMYY

  • 010124
  • 070505
  • 150411
  • 201125
  • 270615

Sådan vil soteringen se ud i Stifinder.
Overvej blot lige, at der kunne sagtens være 100 filer i samme mappe, hvor de ikke er sorteret efter kronologi, men efter de første to tal i datoen.

Sorteret rigtigt i YYMMDD

Hvis du vil se filerne kronologisk, skal du i stedet opsætte dem YYMMDD

  • 070505
  • 110415
  • 150627
  • 240101
  • 251120

Bemærk at navnet på filerne er den samme, men de er nu sorteret i en kronologisk rækkefølge.

Opgrader til Windows 11 (selv hvis kravene ikke lever op til det)

Kom endelig og spørg, inden du går i gang med denne guide.

I flere tilfælde kan man opgradere sin computer til Windows 11. Et af de “hårdre” krav er, at computeren skal have en bestemt processor, som skal stå på en liste. Men mange processere kan godt køre Windows 11, selvom de ikke er på listen. Microsoft har dog ikke officielt understøttet det, selvom det vil fungere uden det mindste problem. I dette tilfælde vil jeg altid opgradere computeren. Hvis computeren derimod ikke understøtter TPM 2.0, vil jeg som regel ikke gøre det.

Sæt gerne 1-2 timer af til at gøre det, da det kan tage lang tid at hente Windows 11 ned og installere det.

Trin 1: Registry-tilføjelse

Vi skal først tilføje en værdi i Windows Registry, som gør det muligt at opgradere til Windows 11. Du kan enten gøre det hente en fil ned eller gøre det manuelt.

Trin 1a: Hentning af fil

  1. Hent filen Windows11BypassCPUCheck
    1. Jeg har selv lavet filen. Du kan bekræfte det ved at åbne filen i Notesblok eller et andet tekstprogram. Der står kun følgende i den.
  2. Dobbeltklik på filen og tryk Ja, når du bliver spurgt om at køre den.
  3. Sig Ja til at tilføje den i Windows Registry
  4. Filen er tilføjet og du skal genstarte computeren

Trin 1b: Manuel tilføjelse

I den manuelle tilføjelse skal du selv lægge værdien ind.

  1. Tryk på Win + R for at åbne Kør
  2. Skriv regedit og tryk Enter. Kør som administrator, når du bliver spurgt.
  3. Naviger i mapperne til HKEY_LOCAL_MACHINE\SYSTEM\Setup\MoSetup
    1. Hvis en mappe ikke findes, oftest MoSetup, så højreklik på mappen over og vælg Ny -> Nøgle og skriv navnet på mappen.
  4. Højreklik i højre side og vælg Ny –> DWORD (32-bit) værdi
  5. Giv den nye værdi navnet AllowUpgradesWithUnsupportedTPMOrCPU
  6. Dobbeltklik på den nye værdi og sæt værdien til 1
  7. Luk Registry Editor
  8. Genstart computeren

Trin 2: Lav et installationsmedie

Nu skal du lave et installationsmedie, som du kan bruge til at installere Windows 11.

  1. Hent Media Creation Tool fra Microsofts hjemmeside
  2. Find overskriften Opret installationsmedie til Windows 11 og tryk på Download nu-knappen
  3. Kør programmet, når det er hentet ned
  4. Brug de anbefalede indstillinger for sprog, udgave og arkitektur.
  5. Vælg “ISO-fil” og tryk på “Næste”
  6. Vælg et sted at gemme filen (jeg forslår Overførsler) og tryk på “Gem”
  7. Vent på, at filen bliver hentet ned. Det kan tage et stykke tid.
  8. Når filen er hentet ned, kan du lukke programmet ved at trykke Udfør.

Trin 3: Installer Windows 11 fra ISO-filen

  1. Find den hentede ISO-fil og højreklik på den.
  2. Vælg “Monter” for at montere den som et drev.
  3. Åben Stifinder og find det nye drev, som er blevet oprettet.
  4. Find filen setup.exe og dobbeltklik på den.
  5. Følg installationsguiden.
  6. På et af de første billeder er der en blå tekst man kan trykke for at vælge, om den skal installere opdateringer med det samme. Vælg i stedet “Ikke nu”, da opdateringerne kan tage lang tid.
  7. Når du kommer længere frem, læs at Behold personlige filer og apps er valgt. Det er gjort som standard.
  8. Du får nu at vide, at din computer ikke lever op til kravene ved en gul advarselstrekant. Det er helt okay. Vi fortsætter alligevel.
  9. Tryk på “Installér” og vent på, at installationen er færdig. Det kan tage et stykke tid.

Tillykke, nu bliver WIndows 11 installeret på din computer og du beholder dine filer og programmer.

Quick Share

Alle kender funktionen AirDrop, som fungerer mellem Apple-enheder. I længere tid har vi ventet på et alternativ mellem Android og Windows. Men nu findes det. Funktionen hedder “Quick Share” og er helt gratis.

Installation

Quick Share er indbygget i alle Android telefoner udgivet siden 2015 (Android 6).
Du skal derfor kun hente et program ned til din Windows computer.

  1. Quick Share til Windows hentes på Androids hjemmeside: https://www.android.com/intl/da_dk/better-together/quick-share-app/
  2. Installer nu programmet
  3. Log ind på Quick Share med din Google konto
  4. Jeg anebfaler, at du sætter synligheden på din computer til “Modtage fra dine enheder”
  5. Nu kan du fx åbne et billede på din Android-telefon og trykke på knappen for deling.
  6. Tryk på “Quick Share”
  7. Du skulle gerne kunne se din computer nu.
    1. Hvis din computer ikke komme frem, kan det skyldes, at dit Wifi blokerer det. Det kan du undgå ved at skifte synligheden på din computer til “Modtage fra alle” i en begrænset periode.

Billedkreditering: MikoSushi000, Public domain, via Wikimedia Commons

Dette opslag er licenseret under CC BY 4.0 af forfatteren.